

Kammerkoret Pegasus 2020
Et kammerkor i København
Kammerkoret Pegasus er et kammerkor i København. Vi synger klassisk kormusik og bliver dirigeret at Filipe Carvalheiro.
Vi øver i Hellig Kors Kirke, Nørrebro København hver onsdag, (når der ikke er coronapandemi).
Vi søger sangere
Hvem skal du synge med?
Vi er en god base af mennesker, som elsker at synge i kor og være ambitiøse amatører. Vi synger om onsdagen kl. 17.15-19.45. Koret er i gang med en ny og meget spændende proces med ny dirigent.
Alle stemmer søges
Fornyelse af dirigent giver mulighed for fornyelse af stemmer. Derfor søger vi sangere på alle stemmer, men især 2. bas. Dirigentskiftet gør det helt sikkert lettere at komme ind i et etableret kor, for meget er nyt for alle.
Hvad synger vi?
Vi har sunget alt fra store værker som Messias, Requier af Mozart, Brahms, Verdi, Durufle, Fauré over barok, romantisk og modene kormusik til danske sange. Men processen med ny dirigent vil også forny vores repertoire.
Vil så gerne have en ny 2. bas at vi har sunget en sang om det ….
Kormotto: Det ér fedt at synge i kor.
Kammerkoret Pegasus er et blandet, klassisk kor, der blev dannet i 1992 i København af korets daværende dirigent Torsten Mariegaard. Flere af medlemmerne har sunget i koret i mange år, og fælles for alle er ønsket om at arbejde fremadrettet og seriøst med musikken og korets udvikling.
Blandt Pegasus’ forcer er en stor homogenitet i klangen, præcision i intonationen og indlevelsesevne i fortolkningen. Dette giver mulighed for at håndtere et ganske bredt repertoire med værker af blandt andre Bach, Brahms, Britten, Debussy, Grieg og Poulenc.
I sommeren 2020 fik koret ny dirigent Filipe Carvalheiro og vi er i gang med at finde os selv sammen med Filipe, som vi virkelige glæder os til at kunne præsentere for vores publikum når corona-restriktionerne bliver lempet.
Indtil 2021 havde koret et samarbejde med kammerkoret Terpsichore, hvor vi opførte store korprojekter sammen.