Filipe Carvalheiro – korets dirigent
Filipe Carvalheiro er uddannet i direktion og komposition og har stået i spidsen for utallige professionelle- og amatørkor og orkestre i ind- og udland.
Filipe er uddannet i komposition fra Escola Superior de Música de Lisboa (Lissabon) og i direktion fra musikkonservatoriet i Lissabon og College-Conservatory of Music i Cincinnati, USA. Han har endvidere studeret direktion hos Donato Renzetti og Jorma Panula samt komposition hos Emmanuel Nunes og Karlheinz Stockhausen. Filipe Carvalheiro har bl.a. været ansat på Teatro Nacional de S. Carlos (Lissabons opera), hvor han stod for udvikling og planlægning af koncerter samt fungerede som orkesterdirigent. Han har også været musikchef til den årlige musikfestival Música em S. Roque.
Filipe har vundet priser som ‘bedste dirigent’ ved både den internationale korkonkurrencer i 2013 (Torun, Polen) og 2015 (Barcelona, Spanien).
I Danmark har han bl.a. dirigeret Kammerkoret Musica, Lille MUKO, operakoret på Det Kongelige Teater og Opera Hedeland. Han er medstifter og fast dirigent for Kammerorkestret Musica.


Torsten Mariegaard – korets dirigent 1992-2018
